Hvad koster hjemmekontoret i strøm? Vi regner på skærm, bærbar, lampe og printer (vores beregning)

Vi får spørgsmålet hver vinter, når elregningen kommer: Er det hjemmekontoret? Det korte svar er nej, næsten aldrig – men der er én undtagelse, og den er værd at kende. Her er regnestykket, med alle tal fra enten producenternes datablade (som Proshop gengiver dem) eller fra Forsyningstilsynet, og med vores egne antagelser markeret. Vi har ikke målt noget selv; det er datablade, ikke en wattmåler.

Forudsætninger

Regnestykket pr. arbejdsdag

Alle beløb er vores afrunding; kr./år er kr./dag × 220 arbejdsdage, undtagen printeren, som står i stikket hele året. Vælger man Lenovo-skærmen med 15 W, bliver skærmen 0,24 kr./dag og 54 kr./år – forskellen på de to skærme er altså omkring 11 kr. om året, og det bør ikke indgå i valget. Kører bærbaren på fuld effekt hele dagen (65 W), bliver den 1,06 kr./dag; det gør den ikke ved tekst og møder, men ved videoredigering. Standby på skærmen uden for arbejdstid – 0,3 W i 16 timer – er under 1 kr. om året og ikke værd at trække stikket for.

Den fejl, der koster 700 kr.

Brothers datablad angiver tre tilstande: 480 W, mens den printer, 43 W i standby, hvor den er klar til at printe med det samme, og 4,1 W i dvale. Forskellen mellem de to sidste er hele regnestykket. En printer, der står i "klar" døgnet rundt, bruger 43 W × 24 timer = 1,03 kWh om dagen, altså omkring 2,09 kr., og 377 kWh om året – omkring 765 kr. Den samme printer i dvale koster 73 kr. om året. Det er en forskel på knap 700 kr. for det samme produkt, og den afgøres af en indstilling i printerens menu: hvor hurtigt den går i dvale. Vi sætter den til det korteste interval, printeren tillader. At den så bruger ti sekunder på at vågne, når der skal printes, er de 700 kr. værd. Selve printningen er ligegyldig i regnskabet: 480 W i de 30 sekunder, et print tager, er 0,004 kWh.

Det, der ikke er med – og hvorfor

Opvarmning. Hvis hjemmekontoret er et rum, der varmes op en grad mere, fordi man sidder der, overstiger det alt ovenstående med en faktor ti; vi regnede på en el-radiator i fodvarmer under skrivebordet, og det er dér, pengene er. Router og wi-fi, som alligevel kører for hele husstanden. Kaffemaskinen, som er et køkken, ikke et kontor. Og en stationær computer med separat grafikkort, der kan ligge på 100–300 W og fordoble eller tredoble totalen – den har vi ikke et datablad på fra en af vores forhandlere, så vi lader den være. Kører du stationær, er det den, du skal måle.

Annonce

Hvad man kan gøre ved det

Ikke så meget, og det er pointen. Hjemmekontoret med skærm, bærbar og lampe er en krone om dagen, og det er der ikke noget at spare på, der er værd at ændre adfærd for. De to ting, der betyder noget, er printerens dvaletilstand og – hvis man vil – en smart stikdåse, der slukker det hele kl. 17, så standby og gamle opladere ikke står og trækker. Det sidste er mere ryddelighed end økonomi; vi skriver om det i en artikel for sig. Og så det, der altid gælder om vinteren: Rummet skal ikke være varmere, fordi man arbejder i det. 20–22 grader, siger Arbejdstilsynet om stillesiddende arbejde, og vi gennemgik det i hvor varmt må der være på kontoret.

Alle beregninger er vores egne ud fra producenternes typiske forbrugstal, som Proshop gengiver dem den 16. oktober 2026, og Forsyningstilsynets samlede elpris for september 2026. Bærbarens gennemsnitsforbrug og arbejdsdagens længde er antagelser og markeret som sådan. Det faktiske forbrug afhænger af indstillinger, lysstyrke og brug; vi har ikke målt. Artiklen indeholder ingen affiliate-links.